Velkommen til Rødt Kursus

Her kan du se de filmklip, der indgår i rødt kursus.

Rødt kursus, filmklip 1,
Ligestilling på arbejdsmarkedet

Dette filmklip handler om ligestilling mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet, og om lige økonomiske rettigheder og forventninger til kvinder og mænd. I klippet fortæller et ægtepar fra Libanon om deres tilvænning til, at kvinden skulle arbejde, og hvad det gør for familiens økonomi og børnenes opvækst.

Rødt kursus, filmklip 2,
Ligestilling i ægteskabet

Dette filmklip handler om ligestilling i ægteskabet og forklarer reglerne for kvinders og mænds rettigheder ved skilsmisse. I klippet fortæller et dansk par om deres valg om at blive skilt, fordi de ikke længere var forelskede. De fortæller, hvordan de nu er gode venner og deles om ansvaret for deres børn.

Rødt kursus, filmklip 3,
Børns rettigheder og opdragelse

Dette filmklip handler om ligestilling mellem drenge og piger i opdragelsen, og hvordan piger og drenge får flere rettigheder og ansvar med alderen. I filmen fortæller en pædagog om, hvilken opdragelse der gavner drenge og pigers udvikling, og hvilke forventninger man kan have til drenge og piger.

Rødt kursus, filmklip 4,
Unge og selvstændighed

Dette filmklip handler om unges rettigheder og selvstændighed overfor deres forældre. Filmen fortæller om unges ret til selvbestemmelse. I klippet taler en mor med sin datter og søn om sine bekymringer og strammere regler for datteren. De fortæller om, hvordan moren har indset, at datteren skal behandles med tillid. Derfor har moren ændret sine regler.

Du kan også læse mere om rettigheder og ligestilling i Danmark ved at downloade RET TIL LIGESTILLING kursushæftet her.

Læs mere om kampagnen RET TIL LIGESTILLING her.

Vælg dit sprog / Choose your language

We use cookies to ensure that we provide you with the best possible experience of our website. If you continue to use this site, we will assume you agree with it.